Portræt af døden
Description:... Med PORTRÆT AF DØDEN er Julie Hastrup med fjerde bind i serien om Rebekka Holm tilbage med en ny og grufuld krimigåde.
To kvinder bliver med kort mellemrum fundet dræbt i Nordsjælland. Ingen af ligene bærer direkte tegn på overgreb, men begge kvinder er bizart blevet klædt ud i 80’er-tøj og placeret siddende på bænke i det fri. En seriemorder er på spil, men politiets eneste spor er, at der på begge lig er fundet små stiksår i nakken.
Rebekka Holm og kollegerne må handle hurtigt for at undgå flere mord, mens Rebekka samtidig konfronteres med store omvæltninger i sit eget liv.
Pressen skriver:
»Julie Hastrup har atter engang ikke alene skrevet en spændende krimi, hun er også fortsat eminent til at skildre både den kriminelles syge virkelighedsopfattelse og politiets møjsommelige opklaringsarbejde ... Vi ser med forventning frem til flere bind om Rebekka og hendes kreds.«
**** - Henrik Tjalve, Dagbladenes Bureau
»... Hastrup skriver veloplagt, afvekslende og vedkommende ...«
**** - Lisbeth Helleskov, Nordjyske Stiftstidende
»Portræt af døden er endnu en vellykket krimi fra Julie Hastrup. Faktisk så vellykket at løbeture omkring Lyngby Sø aldrig bliver det samme igen! Det er nemlig der den første kvinde findes myrdet – siddende på en bænk iklædt designertøj fra 1980 ́erne. Hvorfor har hun designertøj på? Hvorfor sidder hun der og hvorfor har morderen ikke gemt liget væk?«
- Jane Andersen, Bogblogger.dk
»Krimiforfatter Julie Hastrup kan det der med at skrue et plot sammen. Hendes fjerde bog om politikvinden Rebecca Holm (som sagtens kan læses uafhængigt) giver gang på gang sin læser følelsen af, at 'nu har jeg regnet den ud!', men så får historien liiige et uhyggeligt tvist mere.«
- Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Plus
Show description